Børn og unge
Amning/flaske
Det kan være vanskeligt for nybagte forældre, at føle sig trygge i om amningen fungerer optimalt. Ofte er der usikkerhed pga. den manglende erfaring. Alle børn er forskellige og der er derfor heller ikke en komplet facitliste for hvordan amning/ernæring via flaske skal foregå. Jeg tilbyder vejledning som inkluderer observation af amning og en screening af barnets oralmotoriske funktioner, så der kan opnås en velfungerende diefunktion hos barnet og så forældrene føler sig trygge.
Overgangskost
Jeg vejleder og støtter i forbindelse med at jeres barn skal i gang med overgangskost ved omkring 4-6 måneders alderen, da det ofte skaber usikkerhed hos forældrene i forhold til hvordan barnet kan placeres og hvilke produkter og redskaber der er hensigtsmæssige.
Sansemæssige udfordringer
Præmature: Når et barn fødes for tidligt, er hjernen og nervebanerne stadig under udvikling og der kan derfor opstå sanseoverfølsomhed eller nedsat respons på sanseinput og jeg tilbyder her at vejlede i sansestimulation.
Børn og unge: Et stigende antal børn og unge oplever sansemæssige udfordringer, der kan påvirke deres mulighed for at indgå i samspil med omgivelsernes krav. Jeg tilbyder at udarbejde en sensorisk profil for netop at skabe en bedre forståelse af, hvordan barnet eller den unge bearbejder sanseindtryk, og hvordan dette påvirker trivsel, adfærd og deltagelse i hverdagen og giver et nuanceret grundlag for at tilpasse omgivelser, aktiviteter og pædagogiske tiltag.
Jeg tilbyder sanseintegrationsbehandling og sansestimulation til såvel børn som voksne.
Oralmotorik(mundmotorik)
Jeg tilbyder vejledning og træning i øget oralmotoriske funktioner, hvor fx skolebarnet savler, har svært ved tygge fast føde, eller har svært ved at tolerere mange forskellige fødevarer o.l.
Børneyoga
Jeg er uddannet børneyoga-instruktør og afholder gerne Børneyoga, da det hos selv yngre børn skaber øget kropsbevidsthed, og er en legende måde til at lære at slappe af på og trække vejret optimalt. Yoga er desuden medvirkende til øget mobilitet og smidighed, øget koncentrationsevne og ikke mindst at give øget selvtillid.
Diverse
Træning til voksne
Jeg tilbyder desuden genoptræning/vedligeholdende ergoterapeutisk træning, efter endt regional- og kommunal indsats i fx adl. og fin- og grovmotorisk træning.
Dysfagi(Spise- og synkevanskeligheder)
Dysfagi-screening er et tilbud til såvel børn som voksne med spise- og synkevanskeligheder, så der kan iværksættes relevante tiltag som fx.
-
at forebygge aspiration og pneumoni(lungebetændelse).
-
at sikre tilstrækkelig ernæring og væskebalance.
-
at reducere risikoen for kvælning.
-
at understøtte livskvalitet og sikker deltagelse i måltider.
Sensorisk profil kan naturligvis også udarbejdes med voksne, som med børn og unge, når der opleves at være sansemæssige udfordringer(se under Børn og Unge).
Arbejdsplads vurdering og ergonomi
Har du brug for at få gennemgået din arbejdspladsindretning ud fra dine behov og arbejdsopgaver?
Jeg tilbyder vejledning og undervisning i ergonomisk korrekt arbejdsplads og arbejdsfysiologi, så du bliver stand til udføre dine arbejdsopgaver tilfredsstillende samtidig med, at du tager hensyn til din krop og herved minimerer risikoen for belastninger.
Gennemgang og undervisning i ergonomi og arbejdsfysiologi kan foregå enten individuel eller som firma arrangement med fælles undervisning.
Ovenstående beskrivelser er ikke fuldendt, så kontakt mig gerne hvis du har brug for at drøfte en udfordring.